Et lægepars kærlighedsrejse

Josephine og Andreas Dissing Bagge, begge 32 år, bor på Frederiksberg i en dejlig lejlighed med deres 2 børn, Bille på 8 måneder og Karen Marie på 4 år. De er begge uddannede læger. Josephine er læge på karkirugisk afdeling på Rigshospitalet og Andreas er læge i forsvaret.

Nogle gange møder man nogle mennesker som bare drager en. Sådan havde vi det med lægeparret Josephine og Andreas. Og vi tog ikke helt fejl. Da vi spurgte ind til deres liv blev vi med det samme hevet ind i en smuk fortælling om uendelige rejser, udstationeringer, drømme, børn, udlængsel og fire flytninger på fire år. Men altid med familien og kærlighed som første og største prioritet. Læs med i vores tredje Love Story og lad dig drage med i Josephine og Andreas’ kærlighedsrejse.

Lige nu er der ro på for lægeparret Josephine og Andreas Dissing Bagge. I hvert fald så meget ro, som livet med to børn på fire år og otte måneder tillader.

Parret bor på Frederiksberg i en lejlighed, som indeholder utallige beviser på det liv, de to læger har levet sammen, siden de begyndte at kysse på hinanden på lægestudiet i Odense for efterhånden en stor håndfuld år siden.

Omdrejningspunktet har fra start været rejser, og derfor er hjemmet fuld af minder fra mange af de steder, de to har besøgt.

For Josephine, der kommer fra Odense, og Andreas, der er vokset op på et landsted i Sønderjylland, har de seneste år dog også budt på flere forskellige adresser i Danmark, fordi deres uddannelse og vejen til lægetitlerne har krævet det af dem.

Selvom Josephine og Andreas´ kærlighed blandt andet har resulteret i først datteren Karen Marie og sidenhen lille Bille, har forældreskabet ikke ændret parrets lyst til stadig at opleve verden.

“Vi er begge opvokset med at rejse, og det er en naturlig del af vores liv. Det er også noget, vi meget gerne vil bringe videre til vores børn,” siger Josephine, der i dag er på barsel med Bille, men som skal være kirurg, når hun vender tilbage på arbejde.

Andreas’ frieri til Josephine foregik da også på en rejse. Parret var taget til Færøerne for at vandre og havde Karen Marie med, som dengang var lige knap to år. Andreas vidste på forhånd, at han ville fri på turen, og derfor havde han udover praktisk fodtøj, varme striktrøjer også en Shooting Star i 18 karat guld med i rygsækken.

Den lidt rustikke, men samtidig fine ring, der er udformet organisk med klare sten i forskellige størrelser, blev dermed et af symbolerne på parrets kærlighed til hinanden.

“Det skulle helst ikke blive for klassisk,” fortæller Andreas, der stillede sit livs måske største spørgsmål under en kaffepause i den vilde natur, om sit valg af forlovelsesring.

På vandreturen på den lille ø i Nordatlanten blev Josephine både meget glad men også overvældet.

“Det var en smuk oplevelse at blive friet til. Jeg sagde selvfølgelig ja, og jeg var virkelig glad, også selvom det ikke var den største overraskelse,” siger hun.

Selvom familien forsøger at rejse så meget som muligt, er det ikke altid, at turene ud fra Danmarks grænser byder på oplevelser for hele familien sammen.

I det seneste halvandet år har Andreas flere gange været udstationeret som læge i konfliktområder og været en del af holdet på de danske redningshelikoptere. Senest gik turen til Irak, hvor han deltog i en mission.

Josephine var gravid med Bille, da Andreas sidst tog afsted, og jobbet i det danske Forsvar har påvirket parret meget de seneste par år.

“Hvis jeg var i tvivl om, at jeg ikke kom hjem, så havde jeg ikke gjort det” fortæller Andreas, der efter medicinstudiet har taget en uddannelse i forsvaret, hvilket er årsagen til de forskellige udstationeringer.

Forlovelsesringen er ikke den eneste, der sidder på Josephines fingre. Inden Andreas drog afsted til Irak, forærede han hende en Petit Shooting Star Ring.

Ringen er endnu et minde om de to’s kærlighed til hinanden. Det var en ring, som hun fik som symbol på deres yngste søn Bille, som hun skulle være på barsel med, mens Andreas var udstationeret.

Der er rigeligt at forholde sig til, når man frivilligt rejser til kritiske brændpunkter i verden. “Man skal blandt andet skrive et testamente. Og så skulle Andreas også skrive breve til os, hvis der skulle ske noget imens han var væk” siger Josephine.

Selvom Andreas nok ikke er en oplagt kandidat til at være en, som han selv formulerer det, “ militærfyr”, så giver afsavnet til familien, mens han er væk, fuldstændig mening, når han kan gøre en forskel for mennesker, der lever en fuldkommen anderledes tilværelse end hjemme i trygge Danmark.

“At kunne hente en patient og flyve vedkommende i sikkerhed er en fantastisk følelse,” siger han.

Jobbet som læge tillader ikke altid, at man kan bære smykker på fingrene. Derfor sætter Andreas sin vielsesring i sin urrem, når lægegerningen ikke muliggør andet.

“På den måde er den med mig alle steder,” siger Andreas om ringen, der altid minder ham om familien derhjemme.

Andreas’ fik sin ring til parrets bryllup, der blev holdt hjemme i hans forældres lade i det sydlige Jylland. Josephine fik en magen til, men i en mere petit udgave.

Det vigtigste var, at brylluppet var helt nede på jorden.

“Og så skulle både os og vores venner have en dejlig aften,” fortæller Josephine om den store kærlighedsfest, hvor 80 venner kom til rødvin og pizza og overværede Andreas og Josephine give sit ‘ja’ til hinanden ude under åben himmel på en badebro i Sønderjylland, som betyder rigtig meget for dem begge to.

Trods parrets lidt mere rolige hverdag, end de seneste år der har budt på forlovelse, bryllup, rejser, udstationeringer og endnu et barns ankomst, er Andreas og Josephine ikke blevet mætte af at gå på opdagelse i verdens mange afkroge.

Næste destination drømmer de om, bliver Japan. Men et endnu større ønske handler om noget helt andet. Nemlig drømmen om et hus, der kan danne rammen om en tryg base hjemme i Danmark.

Når parret er hjemme elsker de at fordybe sig i kreative projekter, som at brodere, linoleumstrykke og læse bøger for hinanden, både børn og voksne imellem.

“Vi vil gerne give vores børn et barndomshjem. Og selvom rejser er en af vores største prioriteter, er det mindst lige så vigtigt at have en base herhjemme,” siger Josephine.